Dognstuff er skabt af Anna og Emilie. Vi er begge uddannede og erfarne hundetrænere, og med shoppen her ønsker vi at skabe et sted, hvor du kan købe alt til det aktive liv med hund.

Vi har savnet et sted, hvor det var muligt at købe udstyr til alle former for hundetræning, og hvor fagligheden er i top. Det er vi nu enormt glade for at have skabt.
Når du handler her på vores shop, er du også sikker på at støtte human hundetræning, for vi tager nemlig kraftig afstand fra alle former for straf og tvang. Vi tror på, hundetræning handler om samarbejde mellem hund og fører, og derfor finder du heller ingen kvælerhalsbånd, pet correctors, anti-gø-halsbånd eller alt det, der minder om her hos os.
Vi støtter også hundetrænere rundt omkring i landet. Vi tror nemlig på, at det er din hundetræner eller hundetræningsforening, der skaber rammerne for god hundetræning. Det vil vi gerne støtte. Hvis du er hundetræner, og gerne vil samarbejde med os, så tag endelig kontakt.
Alt du ser her på shoppen har vi haft mellem hænderne. Vi vælger og tester produkterne - eller det gør Saxo, Nori og Maggie, der er vores hundetrekløver. Vi tager billederne, skriver produktteksterne, måler størrelserne på alle produkter, og vi pakker og sender din pakke til dig. Hvis du ringer eller mailer til os, får du fat i en hundetræner. Vi er her for dig, og vi glæder os sådan til at hjælpe dig og din hund.

I DogNstuff arbejder vi ud fra et klimavenligt synspunkt, og vi gør vores bedste for at være bæredygtige i vores forretning. Vi genbruger papkasser og anden emballage, så hvis du modtager en pakke der tidligere har været en el-kedel i, så er det bare fordi vi genanvender og sender ud i brugt emballage (og drikker kaffe imens). Vi printer kun et enkelt label pr forsendelse, og bruger ikke plastiklommer og flere printede sider når vi sender pakker. Vi ønsker at skåne miljøet og passe på vores klodes begrænset ressourcer. Vi bruger mindst muligt kassefylde, og pakker i så småt emballage det er muligt. Vi er medlem af “Miljøvenlig emballage”, og støtter op omkring miljøet.